Og det skulle være at hjælpe unge mænd med at smide fedt og bygge muskelmasse! Mænd der ligesom jeg selv havde svært ved at smide det sidste fedt og samtidig gerne vil bygge en mere markeret og muskuløs krop.
Det var dét jeg var bedst til, og det var dét næsten alle kom til mig for at få hjælp til.
Jeg manglede et navn på forløbet. Både for at gøre det lettere at huske, men også så mine klienter og fremtidige klienter nemt kunne forklare hvad de ville have.
Lean Gains ordet sad stadig i hovedet på mig. Nu havde jeg bare mine egne principper og strategier, men målet var det samme: At smide fedt og bygge muskelmasse i samme forløb – uden at spilde tiden i centeret!